10 myter til boligejeren

Vi kender typen. ”Den kloge onkel” eller den selvudnævnte ekspert, der altid står klar med gode råd til, hvordan du bedst muligt holder boligen i stand, holder varmen, eller fortæller dig, hvordan du skal reparere skader på huset.
Men hvor meget ved de egentlig, når det kommer til stykket? Test byggenørden og kloge-Åge med disse myter og sandheder om boligen.

1. Hvis der står K3 anført i tilstandsrapporten ved din drømmebolig, bør du løbe skrigende bort.

Svar: Falsk. En K3 er ikke et udtryk for hvor dyr, eller hvor slem den enkelte skade er. Det er til gengæld et udtryk for, hvor stort behovet er for, at skaden udbedres, da der er fare for, at den udvikler sig til omkringliggende bygningsdele. Man kan sagens have en K3-skade, der koster 500 kr. at udbedre og tager en halv time, mens en K1 kan koste mange tusinde kroner og være en tidskrævende opgave. K3 vil også blive givet til ulovlige forhold, der ikke overholder kravene i bygningsreglementet såsom en manglende flugtvej/redningsåbning i et rum.

2. Et nybygget hus er fuldstændig vedligeholdelsesfrit…

Svar: Falsk. I dag bygges de fleste nye huse med materialer, der ventes at holde i mange år frem, og som ikke kræver løbende vedligeholdelse fra dag 1. Dog gælder det stadig, at man generelt bør gå huset efter ved årstidsskift, tømme tagrender og dermed sørge for at holde facader fri fra for meget vandpåvirkning fra overfyldte tagrender. Når huset får nogle år på bagen, må man forvente enkelte små istandsættelser.

3. En byggesagkyndig vil altid tage forbehold for punkterede ruder, uanset om det er ældre ældre termoruder eller nye 3-lags lavenergiruder…

Svar: Sandt. En punkteret rude kan være svær at se, og da vind, vejr, skidt og lysindfald ofte gør det sværere, vil en sagkyndig altid tage det forbehold, at ruder kan være punkteret, når boligen besigtiges.

4. Overfyldte tagrender kan give indendørs skader i huset….

Svar: Sandt. Hvis tagrender er fyldte og direkte tilstoppede i lang tid, kan vandet ikke bortledes korrekt fra mur og sokkel, og det kan give både udvendige skader på murværket og indvendige skader i vægge og gulve.jo tættere tagrenderne er på facaden jo større risiko er der for overløb i tagrende op opfugtning i ydervæg.

5. Du vil altid kunne se, hvis du har en fugtskade i hjemmet ved fx brunlige plamager eller tapet, der buler eller skaller…

Svar: Falsk. Fugtskader kan være mange år undervejs om at udvikle sig, før de kan ses, mærkes og evt. lugtes. For eksempel er det ikke usædvanligt, at der kan gemme sig skimmelsvamp fx under gulvbrædder eller inde i væggene.

Se her, hvad du ellers kan gøre for at mindske og undgå fugtskader .

6. Klimaforandringerne i Danmark er ikke markante nok til at gøre skade på boligerne…

Svar: Falsk. De seneste års mere vekslende vejr med flere ekstremer som lange, meget varme og tørre somre, og udsædvanligt meget nedbør, har medført nye, mere alvorlige vandskader og sætningsskader end hidtil set.

Sådan klimasikrer du din bolig - se mere her .

7. Et dårligt indeklima kan være direkte farligt for dit helbred…

Svar: Sandt. Bor du i ældre en bolig, som gemmer på skimmelsvamp, hvor du aldrig lufter ud, er det ikke blot astma, allergi og hovedpine, der kan blive din eneste fjende. Bliver du udsat for et højt niveau af radonstråling gennem mange år, øges din risiko for at få lungekræft markant. Faktisk forekommer der ca. 300 dødsfald hvert år, hvor radonstråling er medvirkende årsag.

8. Elvarme er suverænt den dyreste opvarmningsform…

Svar: Både sandt og falsk. Ren elvarme fra el-paneler, ovne og radiatorer opvarmer i et 1:1 forhold. Dvs. at de producerer den samme mængde varme, som de bruger el/energi, og det gør elvarmen til den mindst effektive og dermed en dyr opvarmningsform. Dog kan man også betegne varmepumper som elvarme, og her gælder det, at de er 3-5 gange så effektive, som den mængde energi/el de forbruger. Faktisk vil mange kunne opleve billigere varme fra en varmepumpe end almindelig fjernvarme.

9. Hvis din bolig er udstyret med ventilationsanlæg, er der ikke behov for yderligere udluftning i boligen…

Svar: Falsk. Ganske vist lover nogle producenter, at anlæggene skifter luften tilstrækkeligt ud. Dog bør man altid supplere udluftningen med almindelig manuel udluftning – tre gange dagligt af 3-5 minutters varighed. Også fordi det ikke kan garanteres, at anlæggene er indstillet 100 % korrekt efter udluftningsbehovet i boligen.

10. Boligen bliver billigere at varme op, hvis du sørger for ikke at åbne vinduer for fx at lufte ud.

Svar: Falsk. Hvis du ikke lufter ud, øger du den relative luftfugtighed i boligen, og jo fugtigere luften er, jo vanskeligere er den at varme op. Derfor sker præcis det modsatte. Husk derfor at lufte ud, så luften er frisk og så tør som mulig, og sluk for varmen, mens du lufter ud.