Dine børn vil redde verden, fordi de tror, du ikke vil

Vi har spurgt Flemming Møldrup, som er livsstilsekspert i tv-programmet ’Kender du typen?’ på DR1, om han vil give sit syn på, hvordan forskellige generationer forholder sig til den grønne omstilling. Læs Flemmings syn her.

Min morfar råbte altid, ”Har du husket lyset?”, når jeg forlod et rum i min mormor og morfars lejlighed i Århus. Min mor slukkede aldrig lyset efter sig. Jeg tænker selv alt for sjældent over det. Men min 11 årige datter slukker selv efter sig. Altid. Det er interessant, hvordan vi i de forskellige generationer betragter verden med forskellige øjne. Min morfar var en ung mand under 2 verdenskrig, og oplevede hvad det vil sige at mangle. Og derfor sparede han pr. automatik på alt. I min mors opvækst i 60’erne manglede der også, men slet ikke på samme niveau som der manglede i hendes forældre opvækst. Og da hun var ung, handlede hendes kamp ikke om at spare, men om at forandre verden. Jeg voksede op i 80’erne, og manglede ingenting. Som i slet ingenting. Nu vokser min datter op i ti’erne. Hun mangler virkelig heller ingenting, og har adgang til hele verden, hele døgnet. Og måske derfor er hun også foruroligende klar over, at den er hel gal med vores klima. Så hun tager ansvar. Som 11-årig. Og hun sorterer ikke bare plastik eller slukker lys, hun tager også lange perioder, hvor hun vælger kød fra.

Men hvorfor er hun så optaget af at handle? Og hvorfor er der en hel generation af unge, som tager ansvar, når de er vokset op hos en generation, der ikke gør?

Jeg var ung i 90’erne, da vi fik at vide, at historien var slut, det frie marked havde vundet, og demokratiet automatisk ville sprede sig over hele planeten. Derfor stoppede vi med at kigge ud, og begyndte at kigge ind. Nu skulle vi alle realisere os selv. Vi blev til Generation ”Nå”.

Det selvcentrede fokus er faktisk noget, jeg deler med min datters generation Z, og generationen over hende, nemlig Y’erne. Men alligevel er det helt anderledes. Millennial-generationen bliver ofte beskrevet som Generation ’Mig’. Det er ikke rigtigt. De er en Generation ’Jeg’, og for de fleste starter verden med et handlende ’jeg’. Et jeg, der skuer ud i verden. Et jeg, der ikke vil sidde med hænderne i skødet. Med et fast greb om deres IPhone, har de konstant et vindue ud til verden. De er altid allestedsnærværende med et flip med fingeren. Deres udsyn er derfor altid internationalt, og de ved mere om, hvad der sker i Venezuela end Vendsyssel.

Og de sidder på første parket, og ser, at verden brænder. Og mens min generation, som er generation X, hænger i bremsen i forhold til at tage klimaforandringerne seriøst, mener 96% af Milennial-generationen, at klimaforandringerne er et alvorligt problem (Concito, 2018), mens 45% mener, at det er vor tids største globale udfordring (Deloitte, 2017). Men det politiske system har spillet fallit. For lidt sker for langsomt. Det politiske system er ikke længere i stand til at skabe de forandringer, der skal til, mener de. Derimod vender Millennial-generationen sig mod virksomhederne. 75% mener, at virksomhederne har potentialet til at løse problemerne. Men alt for få gør noget i øjeblikket (Deloitte, 2017), og virksomhederne er i farezonen og risikerer at miste den tillid, som de har fået foræret, fordi de ikke bidrager hurtigt nok til omstillingen. Og det er vigtigt for virksomhederne, at de bevarer eller genvinder tilliden, for Millenial generationen er nemlig både en købedygtig, og bare i det hele taget en dygtig generation. Og de vælger med deres holdninger. Både hvor de vil handle og hvor de vil arbejde. En hel generation er klar til at belønne de virksomheder der formår at bidrage positivt til verden.

Så et godt råd herfra må være, at blive ved med at slukke lyset efter dig, at tage dine børns klimabekymringer seriøst. Og er du virksomhed, så se at komme i gang med at finde ud af, hvad du kan gøre for verden. Eller som Millenial generationen vil spørge dig om: hvorfor er du her? Du vil opdage at det betaler sig. Min datter vil i hvert fald vælge at bruge sine kompetencer og penge hos den virksomhed, der forstår at det for hendes generation ikke længere handler om at være bedst i verden, men bedst for verden.