Sænk dit energiforbrug og få råd til mere sjov for SU’en

Der er studiestart på landets videregående uddannelser, og mange nye studerende flytter hjemmefra for første gang. Men hvordan får man SU’en til at række til både husleje og udgifter til el, vand og varme samtidig med, at der er råd til alt det sjove? Her er der syv gode råd til mere luft i studiebudgettet.

64.943 unge er i år kommet ind på en af landets videregående uddannelser, og mange flytter derfor i disse dage hjemmefra i lejlighed eller på kollegieværelse. Langt de fleste unge har fuldstændigt styr på huslejens størrelse, men har sværere ved at overskue, hvor mange penge der hver måned skal gå til el, vand og varme.

- En lejligheds gennemsnitlige månedlige energiforbrug ligger på 500-700 kr. i el og varme, og så kommer vand oveni til gennemsnitlig 200 kr. om måneden. Det er allerede en del for en studerende på SU, men hvis man ikke er opmærksom på sine energivaner, kan det hurtigt blive dyrere end det. Men følger du et par enkle spareråd, kan du selv være med til at sætte dine energiudgifter ned, fortæller Lene Krakau og giver her råd til at spare på el, vand og varme.

Brug for flere sparetips? Så læs NRGis slanketips til din elregning.

Sådan sparer du på el

1. Sluk for standbyfunktion på dine elektriske apparater


Spillekonsol, computer, tv og anlæg sluger rigtig meget strøm, når de røde dioder er tændt. Har du mange elektroniske gadgets derhjemme, bruger du hurtigt helt op til 15 procent af dit elforbrug på standbystrøm. Slukker du for apparaterne, når de ikke er i brug, sparer du op til 600 kr. om året. Invester evt. i en elspareskinne, der automatisk slukker for apparaterne, når du ikke bruger dem. Læs mere.


2. Tjek energimærkningen på dine hårde hvidevarer

Hvis et køle-/fryseskab er udstyret med energimærke A, løber det op i et årligt forbrug på godt 800 kr. Udskifter du det med et nyt køle/fryskab med A+++, sparer du næsten 500 kr. om året. Læs mere.

3. Lad ikke dit fjernsyn køre i baggrunden

Alt efter størrelsen på dit TV kan du spare 30-300 kr. om året, hvis du slukker det en time ekstra om dagen. Læs mere.

Sådan sparer du på varmen

4. Sænk rumtemperaturen

Hvis din lejlighed opvarmes af fjernvarme, er det radiatortermostaten, der bestemmer temperaturen. Når den står på ’3, svarer det til ca. 21 grader, der er normal stuetemperatur. Men står den på mere end det, er der penge at spare på at skrue ned. En tommelfingerregel er, at skruer du én grad ned for varmen i alle rum, sparer du fem procent på varmeregningen. Temperaturen skal dog være på mindst 16 grader for at undgå fugtskader, og termostaten skal stå på det samme for alle rummets radiatorer. Husk at skrue helt ned for termostaterne, når du lufter ud. Vil du også undgå dårligt indeklima, skal du huske udluftning med gennemtræk fem minutter tre gange om dagen.

5. Vask ved lavere temperatur

Hvis du halverer vasketemperaturen, når du vasker tøj, kan du spare 55 procent af vaskemaskinens energiforbrug. Hvis du i gennemsnit vasker to maskiner om ugen, en på 60 grader og en på 40 grader, og sænker temperaturen til 30 og 20 grader, kan du spare 106 kr. om året. Husk koldtvandsvaskepulver. Har du opvaskemaskine, så vælg programmer med lavere temperatur. Hvis du vælger 50 grader i stedet for 65 grader, sparer du 10-20 procent i strøm på opvarmning af vandet. Læs mere.

Sådan sparer du på vandet

6. Sluk for vandet...

... når der ikke er behov for det – f.eks. når du børster tænder eller sæber dig ind, når du er i bad. Hvis du i dit daglige brusebad bruger et minut på at få sæbe på kroppen og shampoo i håret, kan du spare mellem 10-20 liter vand, hvis du slukker bruseren imens – det betyder en besparelse på op til 586 kr. på årsbasis. Hvis du slukker i blot 30 sekunder, ligger besparelsen på op til 293 kr. årligt.

7. Tjek om vandhane eller toilet løber

Hvis dit toilet løber, ryger der omkring 275 liter vand pr. døgn i spild. Det løber op i 6000 kr. om året. En vandhane, der står og drypper, spilder omkring 20 liter vand pr. døgn, hvilket svarer til ca. 500 kr. om året.